“Change happens through movement and movement heals.”
- Joseph H. Pilates
En sjov form for træning.
En sjov, sundhedsfremmende og forebyggende træning, der gør dig mere bevidt om din krop. Hold dig i fysisk god form og bevæg dig let, funktionelt og glad gennem din hverdag. En velkoordineret, smidig, bevægelig og stærk krop kan forebygge slid- og overbelastningsskader og kan mindske de små tilbagevendende gener eller skavanker fra dagligdagen. Det er et særlig godt redskab i forbindelse med ryg- & nakkeproblematikker, ligesom skulder-, hofte-, knæ- eller ankelproblematikker. Læs om de forskellige former for Pilates hold her.
En rehabiliterende træningsform.
Oplever du gener eller smerter i kroppen, har du lidt en fysisk skade eller er blevet opereret, så er Pilates en oplagt træningsform for at lære at bevæge din krop mest hensigtsmæssigt muligt igen. Med et helhedsorienteret blik, sigtes træningen efter de nødvendige færdigheder og styrke for at opnå optimal fysisk funktion. En forbedret funktion, kan mindske smerter og gener fra kroppen. En god og afbalanceret muskelstyrke omkring dine led, støtter op omkring leddene, gør dig mere bevægelig og kan være med til at lindre smerter fra evt. svage eller sygdomsramte led. Kontakt mig med evt. spørgsmål om Pilates her.
Som udgangspunkt er der stort fokus på ryggens bevægelighed, styrke og evne til at stabilisere og tilpasse sig forskellige udfordringer. Dette udfordrer og styrker bl.a. din kernemuskulatur, der støtter omkring din rygsøjle og øger intensiteten af din træning.
Pilates er en fantastisk effektiv og funktionel træningsform, som kan bruges i hverdagen og tilpasses alle behov, uanset fysisk form.
En præcis og helhedsorienteret træningsform, hvor du detaljeret bliver guidet igennem dine øvelser.